I søgen efter mere viden om frafald i børneidrætten har jeg været i kontakt med klubben KLG i Herning og Eirik fra Pappatrenerne.

Kameratskab, Leg og Glæde

I Lind uden for Herning finder vi holdet KLG Håndbold, der med knappe 300 medlemmer fra mini til senior er kommunens håndboldklub. Klubben har oversat navnets tre initialer til tre grundværdier: Venskab, Leg og Glæde. Værdierne er konsekvente for alt, hvad der foregår af aktiviteter på og uden for banen i KLG Håndbold. Sociale relationer, leg med bolden og smilet er i fokus.

KLG Håndbold præsenterede i 2020 en sportslig og værdibaseret ”rød tråd” kaldet KLG Kurset, som er baseret på faglige anbefalinger og retningslinjer for børne- og ungdomshåndbold. KLG kalder sig selv en "to gange om ugen" klub. Kurset er et forsøg på at omsætte værdierne Venskab, Leg og Glæde i en konkret kontekst, der vejleder trænere og frivillige uanset alder.  

”I ungdomslivet i 2021 er der mange aktiviteter og ting at forholde sig til for de unge og deres forældre. Derfor ønsker vi at imødekomme de unge med et håndboldtilbud, der giver mulighed for andre og flere aktiviteter hele ugen, både sportslige og ikke-sportslige. På den måde håber vi at holde på flere unge, til gavn for klubben og dansk håndbold generelt,” siger Malene Dalgaard-Hansen, Idrætskonsulent i KLG Håndbold.

Træningsfrekvens er blevet en central del af klubbens værdivalg og filosofi. KLG Håndbold har valgt at være det, de kalder en "to gange om ugen" klub. Det betyder, at klubben tilbyder to ugentlige træningspas for alle hold fra 11 år og opefter. Træningstiden er 2 X 60 minutter op til 13 år, når den øges til 2 X 90 minutter. 

"Der er flere grunde til denne anbefaling. Først og fremmest fremhæves klubbens fundament som en breddeklub, hvor der skal være plads til alle. Ingen spiller er vigtigere end holdet, og intet hold er vigtigere end klubben, siger Dalgaard-Hansen.

Det betyder dog ikke, at klubbens ordning går på kompromis med den enkelte spillers udvikling. 

”Forskning viser, at børn og unge fortsætter med idræt, hvis de mærker udvikling og progression. Derfor arbejder vi dagligt med niveautræning op og ned, hvor en eller flere spillere kan forsøge sig med endnu et år i en af de to ugentlige træningspas. Samtidig vil vi som klub ikke stå i vejen for en ekstraordinært dygtig spiller, som har modet og lysten til at forsøge sig på et højere niveau i en anden klub,” siger Dalgaard-Hansen.

- Den rigtige vej at gå

Eirik Øiestad driver podcasten Pappatrenerne, og er håndboldtræner i Bækkelagets SK. Han er ikke i tvivl om, at vi har brug for flere klubber, der tænker ens med KLG.

”Det er et gennemtænkt og strategisk udviklingsarbejde, som også kræver en god portion mod. Man skal modstå indgroede opfattelser af, at man skal accelerere med træning og konkurrence, så snart vi kommer ind i ungdomsidrætten for at "følge med". Faktum er, at det frafald, vi har i idræt i almindelighed og håndbold i særdeleshed gennem gymnasiet, viser, at vi simpelthen gør det forkert - og at KLG's model burde testes af flere,« siger Øiestad. 

"Jeg rejser rundt om mig selv nu som forælder på et J14-hold. Vi møder flere og flere klubber, der er slået sammen for at kunne lave hold. Det gælder også klubber med et stort rekrutteringsgrundlag, der ikke burde have det mindste problem med at opbygge solide grupper. Jeg kan ikke se anden forklaring på dette frafald, end at klubberne ikke lykkes med deres hovedopgave, nemlig at holde på de unge. Hvorfor så ikke ændre strategi?” spørger Øiestad. 

Han peger på en stor undersøgelse fra Sverige, som viser, at unge er mere optaget af fysisk aktivitet og træning end nogensinde før. Samtidig siger de, at traditionel organiseret sport handler for meget om konkurrence og ikke reagerer på deres behov.  

Reduceret frafaldsprocent

«Overgangen til ungdomsidræt er for brat og voksenstyret, med en kraftig stigning i trænings- og konkurrencemængden. Allerede der mister vi mange, der helt sikkert kunne forestille sig at fortsætte med håndbold. Glæden forsvinder og så kommer frafaldet. Jeg havde gerne set, at flere klubber tog stilling til at holde aktivitetsniveauet på et moderat niveau, der er tilpasset behovene generelt. Så finder man løsninger til de enkelte spillere, der har brug for mere, for eksempel gennem gæstfrihed eller klubskifte,« siger Øiestad.

Han mener også, at KLGs model giver andre fordele end reduceret frafald. 

«Jeg tror, at KLG skaber mere win-win her. Min hypotese er, at man ved at begrænse sig til to træningspas kan øge kvaliteten af træningerne og dermed få et bedre afkast. To gode sessioner er bedre end tre semi-gode. Det giver mere tid og øget overskud for de frivillige til at planlægge og være godt forberedt. Det mindsker også presset på halkapaciteten som fx kan bruges til at tilbyde mere "åben hal", hvilket er et dramatisk tab mange steder i håndbold-Norge. Jeg bifalder KLG, jeg tror, de vil lykkes, og jeg er 100 % sikker på, at der er brug for deres model, » slutter Øiestad.

Det synes jeg er meget spændende, og jeg glæder mig til at følge KLG i fremtiden. Mit ønske med sådan en artikel at skabe bevidste tanker om den træningskultur, vi måske ganske blindt forholder os til ...

- Bjarte Myrhol