De svageste børn kræver mest!?
En af de mest udfordrende ting som børnehåndboldtræner er at håndtere en gruppe, der består af alt fra supergode til nystartede håndboldbørn. Jeg har talt med trænere, der finder det direkte demotiverende at træne de svageste, og andre, der synes, at de dårligste faktisk ødelægger udviklingen for de "bedste" børn. Jeg har dykket ned i udfordringen med at finde mulige løsninger.
Claus Hansen, tidligere talenttræner for DHF, har været med til at lave mange af verdens største håndboldtalenter. Claus brænder for at give alle børn lige muligheder for at få succes, men indrømmer, at det ofte er de "dårligste" børn, der kræver mest.
"Ingen bør være hverken den bedste eller dårligste til alle træninger!"
Differentiering af niveauet til træning er ind i mellem en nødvendighed for, at børnene skal udvikle sig. Claus påpeger, at en vigtig succesfaktor for trivsel og udvikling er, at intet barn hverken skal være den bedste eller den dårligste til hver træning.
Samtidig er der mange børn, der reagerer negativt på differentiering. De fleste mennesker forstår udemærket, hvor i hierarkiet de står, når de tildeles pladsen på tredje holdet. Mange hold inddeler børnene i et første, andet og tredje hold i en ung alder. Ofte er de bedste trænere tilknyttet førsteholdet, som i nogle tilfælde også træner mere end de andre hold.
For at gøre én ting klart, det er noget, jeg (red. Bjarte), personligt er stor modstander af!
Claus er tydelig omkring, at det skal være børnenes interesse, der afgør, hvor meget de træner - ikke det nuværende færdighedsniveau. "De spillere, der er de mest talentfulde i en alder af 9-15, er ofte de bedste på grund af den større mængde træning eller på grund af fysiske fordele", siger Claus.
"Vi voksne afskærer mange børn muligheden for at finde ud af, hvor gode de kunne være blevet, fordi vi vægter det øjeblikkelige niveau højere end det langsigtede potentiale."
Hvordan kan man modvirke erfaringerne med differentiering?
Der er nogle midler til at mindske børns oplevelse af differentiering. Claus har nogle grundprincipper, som alle hold bør have i hver træningssession.
- Alle børnene skal være sammen, når træningen starter, og når træningen slutter. På den måde skaber vi en fornemmelse af, at alle børnene er en del af gruppen - uanset deres kunnen.
- Det er vigtigt, at den dygtigste træner møder og træner alle børnene. På denne måde får alle den samme opmærksomhed og dermed den samme mulighed for at udvikle sig.
Christian Berge mener, at ros er et undervurdereet virkemiddel. "Børnene træner for at blive set, og ros bidrager til trivsel, er motiverende og giver mod til at løse opgaver sammen!"
